Home

Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning

Direktionen
Glunz & Jensen A/S ønsker at tilbyde en attraktiv aflønning af direktionen og kan som led heri i tillæg til den faste løn tilbyde hvert medlem af direktionen incitamentsaflønning.

Bestyrelsen træffer beslutning om at tilbyde hvert enkelt medlem af direktionen incitamentsaflønning og om det nærmere indhold heraf på grundlag af en samlet vurdering af selskabets resultater, markedsforhold og det enkelte medlem af direktionens personlige indsats og præstation. 

Incitamentsaflønningen kan omfatte følgende ydelser:

  • aktieoptioner
  • bonus ifølge resultatkontrakt
  • generel bonus

Aktieoptioner skal udnyttes inden for en periode på maksimalt 5 år fra tildelingstidspunktet.

Resultatkontrakter er konkrete aftaler, der kan indgås mellem bestyrelsen og hvert enkelt medlem af direktionen. Sådanne kontrakter indeholder konkret fastsatte mål, hvis opfyldelse udløser bonus der kan udbetales kontant, med aktier eller på anden vis. Målene skal kunne rummes af de oven for anførte hovedbetingelser for tildeling.

Generel bonus, herunder gratiale, kan tildeles efter bestyrelsens skøn dog under iagttagelse af de oven for fastsatte hovedbetingelser for tildeling.

I alt kan værdien af incitamentsaflønning til hvert enkelt medlem af direktionen maksimalt udgøre et beløb pr. år svarende til medlemmets faste løn i samme periode. Værdien af aktieoptioner fastsættes som den anslåede nutidsværdi på tildelingstidspunktet (Black-Scholes).

Bestyrelsen
Bestyrelsen for Glunz & Jensen A/S aflønnes med et fast vederlag.

Retningslinier for incitamentsordninger vedtaget på bestyrelsesmøde den 30. august 2007